test

Landet i tæppet

En fantasyfortælling om venskaber, forskelligheder og fællesskaber.

Den, der skal komme

Kun en kan redde Svampefolket og alle de andre folk fra de skrækkelige skygger, der hjemsøger dem. Den, der skal komme kan sætte den grønne sten tilbage på Dronningernes Trone og skabe balance igen.

Tom

Tom er 12 år og er flyttet hjem til Danmark med sine forældre for to år siden.

Hans lillesøster Lea er alvorligt syg og står overfor en stor operation.

Tom bliver mobbet i skolen og føler sig ensom og overset derhjemme. Men så en dag får han uventet besøg.

Dronningernes Trone

Dronning Lys og Dronning Mørke sidder sammen på den runde trone.

Svampefolket

Huden var lysebrun og let støvet, lidt krakeleret som på en gammel støvbold.

Flokken

Tom og Enoon får følge af græsfolkene Aura og Auxion.

Vogteren

Kun Tronens Vogter kan fremmane tronen. Men kan Tom stole på ham?

Det var mit ønske at skrive en spændende fantasyfortælling. Men samtidig sneg der sig temaer med om mobning, fællesskaber, ensomhed, forskellighed. Jeg tænker, det skyldes, at jeg selv blev mobbet i mine sidste år i folkeskolen, så det var let for mig at beskrive Toms følelser og ensomhed. Jeg har forsøgt at skrive en historie, hvor hovedpersonen udvikler sig undervejs i sin “quest” og lærer, at det kan være en styrke at være anderledes.

“Hovedpersonen Tom finder til modet til at være den, han er og styrken til at være sig selv.

Som i den virkelige verden finder de fire rejsende ud af, at de har brug for hinanden og indser, at forskellighed er en styrke i sig selv. De opdager betydningen af det at have værdi for andre, og at alle har deres egne styrker som bidrager til at skabe en god verden.” Inge Temple, Ung uden Mobning

 

 

Den store skovmand svarede ikke straks. Han fastholdt Toms blik et stykke tid, og Tom mærkede, hvordan der voksede ro frem i hans indre. Omgivelserne, væsnerne, de bevægelige søjler, alt forsvandt, som stod tiden stille, og der kun var ham og Silvius’ rolige blik.

Du skal nok klare det, Tom, lød en stemme i hans indre. Jeg ved, du er den rette til opgaven. Du er virkelig Den, der skal komme.

Tom skævede op til Helbrederen på stenen. Hun stod med lukkede øjne og svajede let fra side til side. Alle de andre i hulningen gjorde det samme. Enoon sad stadig med lukkede øjne. Selvom Helbrederen havde vasket den grønne mos af hans ansigt, lå der stadig et let grønligt skær hen over blegheden.