Om Dorthe Klyvø

Klyvø Tekst er et enkeltpersonsfirma, etableret og ejet af Dorthe Klyvø .

Jeg har igennem hele mit liv  - på et eller andet niveau - arbejdet med kommunikation og formidling, og for fire år siden blev jeg træt af at have arbejdsgivere :-) Så jeg tog springet og blev freelance tekstforfatter og kommunikatør. Det var en god beslutning…

I dag driver jeg mit tekstfirma og nyder friheden til at vælge opgaver efter hjertet og dermed kunne lægge hjertet i arbejdet, i teksterne og i sidste instans i mine kunders færdige præsentationsmateriale.

Min uddannelsesbaggrund ligger dels på kulturområdet (musik fra Århus universitet), dels på det mere kommunikative og “erhvervsmæssige” område med en BA i sprog fra Handelshøjskolen i Århus. Disse to områder danner basis for en suppleringsuddannelse i Retorik og Kommunikation.