Om Dorthe Klyvø

Klyvø Tekst er et enkeltpersonsfirma, etableret og ejet af Dorthe Klyvø .

Jeg har igennem hele mit liv  arbejdet med skriftlig formidling og kommunikation, og jeg etablerede mig i 2001 som freelance tekstforfatter, oversætter og kommunikatør.

I dag driver jeg mit tekstfirma og nyder friheden til at vælge opgaver efter hjertet og dermed kunne lægge netop det i arbejdet, i teksterne og i sidste instans i mine kunders færdige præsentationsmateriale.

Mine kunder kan forvente god og personlig rådgivning. Men ikke mindst kan de forvente tekster skrevet med både hjerte og hjerne.

Min uddannelsesbaggrund ligger dels inden for kulturområdet (musik), dels inden for det mere kommunikative og “erhvervsmæssige” område med en BA i sprog fra Handelshøjskolen i Århus. Disse to områder danner basis for en suppleringsuddannelse i Retorik og Kommunikation. Derudover er jeg certificeret coach og EFT-terapeut. To uddannelser, som ikke er direkte i brug i min virksomhed, men som jeg mener, gør mig til en stærkere kommunikatør.

Nedenstående citat taler til mig - nu kan du se, om det også taler til dig! Det er nemlig ikke svært for mig selv at spille på alle de strenge, jeg har installeret, men det kan måske være lidt forvirrende - set udefra!

“We are all functioning at a small fraction of our capacity.” Winston Churchill