Barcelona i hjertet
Barcelona er den mest vidunderlige by - det må jeg konstatere efter at have tilbragt uge 43 i og omkring den.
Det var med nogen bæven, jeg vendte tilbage til byen i selskab med mand og to sønner på hhv. 13 og 10 år. Jeg var der sidst i starten af 80′erne og var vild med byens puls, bygningerne, blandingen af nyt og gammelt, de mange mennesker… Men ting har det jo med at ændre sig - og mennesker, så jeg var faktisk lidt nervøs. For tænk nu, hvis Barcelona skulle blive en lige så stor skuffelse som Berlin var i foråret!!
Men jeg blev ikke skuffet. Allerede da vi steg af lufthavnsbussen på Estación del Norte ud i den varme, lidt fugtige byluft, steg humøret lige så mange grader som temperaturen! Og da vi så efter 5 minutters slæben kufferter efter os igennem byen, steg op ad den smalleste trappe, jeg nogensinde har set, til en fjerdesal med direkte adgang til tagterrasse. Ja, så var jeg vel nærmest lykkelig!
Gad vide, hvad det er for mærkelige følelser, der sættes i gang? Hvorfor er det lige så fedt at bo i en lille, trang og halvmørk lejlighed i en gade så smal, at man næsten (næsten) kunne springe over på genboens altan? I hvert fald kunne man uden problemer følge med i genboens (genboernes) dags- og aftenrytme…
Men fedt det var det - uanset årsag.
Vi sparkede rejsesko og ditto tøj af os så hurtigt som muligt og kastede os ud i byen alle fire. Startede turen med en 3 retters incl. kølig rødvin på den lokaleste restaurant, og så var vi klar til at vandre hen forbi Palau de la Música og videre på må og få gennem byens gader med sigte mod den største af dem alle, Rambla’en, og videre ned til havnen, forbi Columbus statuen og ned til vandet…
Mylderet af mennesker omkring os - mylderet af sprog i øret - varm aftenluft mod huden - det var den perfekte start på en perfekt uge.
Nu er vi så hjemme igen - landede i Billund til 10 graders “varme” og silende regn. Det danske efterår ville være smukkere, hvis man ikke vidste det varede så længe. Jeg elsker den høje himmel herhjemme, farverne og alt det der, men tanken om at det varer i hvert fald 5 måneder, før der kommer lunere lufte… Tjah, say no more, som de sagde i Monty Python, så det vil jeg lade være med!